Videre til indhold | Videre til menunavigation

Sektion
Du er her: Forside » Mål din internetforbindelse

Hent programmet

Bredbåndsmåleren fungerer desværre ikke, hvis du har en Mac eller en pc med Windows 95, 98 eller ME.

Hent programmet:

TPSpeedStat

Når du har hentet programmet, kan du starte det ved at klikke på ikonet og vælge "Start test".

Du kan både foretage her-og-nu målinger eller mere grundige målinger, som tager længere tid. De hurtige her-og-nu målinger giver dig et nemt overblik over din aktuelle hastighed.

Husk at hvis din forbindelse faktureres på forbrugsbasis, det vil sige, at du betaler efter, hvor meget du surfer, kan det mærkes på regningen, hvis du ofte foretager mange grundige målinger med bredbåndsmåleren.

Ønsker du en mere grundig måling det en god idé at lade programmet køre i en time eller mere. Start for eksempel programmet, når familien spiser, eller mens du ser tv. Foretag dig ikke andet på computeren, når du bruger bredbåndsmåleren.

Læs dette, inden du måler med TPSpeedStat

Bredbåndsmåleren måler din tilgængelige båndbredde. Men der er mange faktorer, som kan påvirke måleresultatet. Derfor er det vigtigt, at du gennemgår kontrollisten, inden du begynder at måle.

Luk programmer som Kazaa, Limewire, Direct Connect, Morpheus, e-Donkey, Bittorrent mv.

De fleste fildelingsprogrammer lukkes ikke, når du klikker på krydset i øverste højre hjørne. Du er oftest også nødt til at højreklikke på ikonet nederst til højre på skærmen (ved siden af uret) for at lukke dem.

Kør en viruskontrol på computeren

Flere virusser er meget båndbreddekrævende, og du bør slette dem, inden du måler. Hvis du ikke har et antivirusprogram, kan du hente et gratis på internettet.

Fjern eventuel spyware (spionsoftware)

Spyware er et program, der registrerer din adfærd som bruger på internettet og derefter sørger for at vise dig reklamer, der passer til dine interesser. Dette er ikke blot irriterende, det er også båndbreddekrævende.

Hvis du har flere computere, der deler internetforbindelsen, bør kun den, der måler forbindelsen, være koblet på internettet.

Undgå at surfe på internettet eller foretage andre ting på computeren, mens testen er i gang.